Vi er kortvarigt smukke her på jorden

Opdateret: 4. maj 2021

20.02.2021


Der findes gode historier, og så findes der fantastiske historier. ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” slår alt, hvad jeg har læst endnu. Det er ikke bare en historie – det er et kunststykke.


Jeg er tit blevet fanget af et godt plot eller begejstret af et mesterligt sprog, men jeg har aldrig før prøvet at få kuldegysninger og miste pusten af ord. Det har jeg nu.


Ocean Vuong er en vietnamesisk-amerikansk forfatter, og han har skrevet den mest smertelige historie, men på den letteste måde, jeg nogensinde har oplevet. Hvert ord er et stykke kunst, der gør hver sætning til et kunstværk, der gør fortællingen til en hviskende engel med vinger.

Det er som at drømme og i søvne række ud efter noget, man tror er der. I det man klemmer hånden, mærker man, det ikke er der alligevel. Sådan er det med ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden.” Bedst som jeg tror, jeg har fat, forsvinder det ud ad mine hænder med en skygges lethed.


Sproget er én ting og det, der gør det til den bedste læseoplevelse i mit liv. Men historien er også en af dem, der gør, man har lyst til at ændre noget i verden. Redde alle børn, der er vokset op med voldelige forældre. Kvæle mobning. Udrydde racisme, smadre homofobi. Udslette undertrykkelse, underkuelse, underdanighed.


Hovedpersonen, Lille Hund, er født i Vietnam, men flytter til USA som barn. Ligegyldigt hvor han er, er han alligevel ikke rigtigt. Moderens sprog sidder i hænderne og på Lille Hunds kinder. Kammeraternes sidder på kroppen. I USA er han gul, men burde være hvid. I hjertet har han en, men burde have en anden. I livet er han bare en brik, der ikke burde være der.

”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” er en bog om, hvordan man på alle måder kan være forkert og alligevel så rigtig på samme tid. Om at livet føles langt, men er så uendeligt kort. Om at tro på det smukke i livet og i mennesker, selvom ingen af delene opfører sig smukke.


Jeg vil gerne klistre en eksakt genre på fortællingen, men det kan jeg ikke. Det meste af historien er skrevet som et brev til moderen. Derimellem er dialoger, poetiske beskrivelser, tilbageblik og fremsyn. Det er et litterært mesterværk, men det er et sprogligt kunstværk.