vi er det liv vi lever

18.08.2021

Psykolog Svend Brinkmann er efterhånden blevet allemandseje i den danske bogreol, og han har også sneget sig ind i min - på godt og ondt.



Vi er det liv, vi lever er endnu en bog i en lang række fra professorens pen, og det kan man nogle steder godt mærke.


Overordnet handler bogen om skæbnen, vi i det moderne samfund ofte glemmer, og præmissen er, Brinkmann interviewer 90-årige Lilli, der har levet et langt liv med mange facetter og har gået i psykoterapi i 33 år. Gennem Lillis livshistorie serverer forfatteren sine psykologiske budskaber om skæbne og livstråde og det liv, vi lever – nogle gange flettet ind i Lillis historie, andre gange i teoretiske kapitler for sig.


Og den del fungerer fint. Det er personbåret, Lillis historie er rørende, og man får samtidig et fagligt pust undervejs.


Det, der ikke fungerer, er samtalen mellem Lilli og Svend Brinkmann. Den 90-årige kvinde har været igennem grusomme ting som ung, det har fulgt hende hver dag lige siden, og jeg ser fuldstændigt koblingen mellem den skæbne, Svend Brinkmann taler om, og den værdighed, Lilli taler om.


Men samtalen kører i ring, og selvom der er en kronologisk drivkraft, keder jeg mig og sidder tilbage med en følelse af en gammel dame, der Lilli bare rigtig gerne vil fortælle sin livshistorie, og Brinkmann der lige stod og manglede et stillads til at støtte endnu en psykologibog til samlingen.


Vi er det liv vi lever har potentiale til mere, for Lilli er en skæv karakter med mange sjove nuancer. For eksempel går hun to timer hver dag, selvom hun har rundt 90 år, og hun har et sæt læsebriller liggende på hver opslået bog i lejligheden på fjerde sal i København. Hun er belært og belæst, skriver digte og noveller. Men vi får kun et ganske lille indblik i det, hun selv har skrevet, og det havde måske givet mere flow i fortællingen, hvis vi måtte læse mere fra Lillis egen pen.


For mig virker bogen som en nem måde for Brinkmann at skrive sig ind i den almene danskers bogsamling uden for alvor at have noget at skrive om.


Tre ud seks bøger: 📖 📖 📖