Tag Gaden tilbage



Tag Gaden tilbage er glimrende undervisningsmateriale for udskolingen og illustrerer nogle meget aktuelle samfundsproblemer, men sproget er nogle steder lidt for ”ung med de unge”.

Jeg underviser i dansk i 10. klasse på en efterskole, og i den forbindelse læste jeg ”Tag Gaden tilbage” som forberedelse til at læse den med mine elever.

Den er hurtigt læst og på mange måder bygget op som en længere novelle, men det fungerer, og den er svær at lægge fra sig, når man først er kommet ind i Pollys, Cats, Warcrafts og de andres liv – både i hovedet og telefonen.

Overordnet set balancerer bogen på en fin linje af venskab, uvenskab, tvivl, mod og had, og herunder ligger begrebet slutshaming, man kan komme ud for i dag, hvis man er en kvinde, der har sex med mange mænd.

Det var akkurat, hvad der skete for Polly, da hun brød med vennerne fra Hirtshals og tog til fest i Hjørring med nogle af sine nye veninder fra gymnasieklassen. Hun havde ikke prøvet at være sammen med en fyr før, og i bestræbelserne på at træde ud af jomfruens skygge, endte hun med at være sammen med tre på en aften. Og det slipper piger sjældent afsted med uden at blive stemplet som ludere.

Så i jagten på at gøre det rigtige, sige det rigtige og være det rigtige ender Polly fra Hirtshals med at gøre, sige og være det helt forkerte. Og det koster på venskaberne. Til sidst får hun rettet op på både det og skygger fra hendes fortid, så det hele til slut giver mening, og de gode står som vindere.

Bogen følger en ganske klar hjemme-ude-hjemme model, men det fungerer, fordi det underbygger den kamp, 16-årige Polly står midt i. Sproget er i 3. person og virker i perioder lidt klodset i forsøget på at bruge slang, kælenavne og mobilsprogsvendinger. Det virker til tider, mens det andre steder falder til jorden og bliver for påklistret ”ungt med de unge”.

Jeg vil anbefale den til undervisning, fordi den er let at analysere, men som almindelig frilæsning vil jeg vælge noget med lidt mere dybde.