tænk ikke på mig

04.03.2022

Vi hører tit om, hvordan det er at have mistet, og vi hører tit om savnet. Men det er sjældent, vi får lov til at opleve, hvordan det er at være pårørende til en døende. Det indblik giver Vilma Sandnes Johansson.


Jeg har læst mange, mange bøger de senere år, og nogle gange har jeg spurgt mig selv hvorfor? Så er jeg nået frem til, det nok handler om underholdning eller om at leve sig ind i en fantasiverden. Men handler også om at få adgang til verdener og menneskeliv, vi ellers aldrig ville kunne få adgang til.


Og præcist sådan har jeg det efter at have lyttet til 22-årige Vilma Sandnes Johanssons debutroman Tænk ikke på mig.


Det er en smertefuld beretning om at leve med – ikke døden, men en døende tæt på. Langsomt at sige farvel til sin mor, mens hun stadig skal leve sit liv – gå på efterskole, gå i byen, være kæreste, veninde, have tømmermænd og være egoistisk og teenageragtig.


Det er den mest kontrastfyldte ungdom, man kan forestille sig, og jeg kan ikke sætte mig ind i, hvordan det må være leve i døden og i livet på samme tid.


Men Vilma Sandnes Johansson har givet mig et rørende ærligt indblik i, hvordan hendes liv med en kræftsyg mor har været. Hun beskriver omsorgen, bekymringen, savnet, der allerede er der, inden hendes mor er død, men også frustrationerne, vreden og lysten til, det snart bare gerne må ske, fordi det er lettere at savne en død end en døende.


Sproget er dejligt rent og ukompliceret uden for mange liv og død-sammenligninger og overfyldte ladninger.


Og så kan jeg anbefale at lytte til bogen, hvor den unge forfatter selv læser højt, synger og skifter mellem svensk og dansk. Det gør fortællingen enormt troværdig og autentisk.


En meget stærk og rørende fortælling og en verden, jeg ikke vidste, jeg havde brug for at besøge.


Fem ud af seks bøger: 📖 📖 📖 📖 📖