Pigen under træet

En skøn gensynsglæde med Louise Rick i Sara Blædels 10. bog om politikvinden, jeg har fulgt tæt siden den første krimi i 2004.


Over de seneste år er der sket en eksplosion af de såkaldte "femi-krimier", og man kan vel godt putte Sara Blædels serie om Louise Rick i den kategori. Der er brugt mindst lige så mange ord på at beskrive hovedkarakterernes liv og personlige udvikling som på selve plottet, men det fungerer, fordi troværdigheden er så høj. Vi tror på Louise, Camilla, Jonas og alle de andre, og Sara Blædel er stadig Danmarks krimi-dronning.


I ”Pigen Under træet” er Louise Rick taget med kæresten og kollegaen Eik og deres to sammenbragte børn ud på en længere rejse. Da Louise får beskeden om, at hendes bror har forsøgt at tage sit eget liv, tager hun hjem til Danmark og bliver – selvfølgelig – rodet ind i en sag om en forsvunden pige på Bornholm, der omfatter både veninden Camilla, Louises svigerinde og andre bekendte fra hendes fortid. Handlingen veksler mellem at cirkulere omkring efterforskningen i Roskilde og episoden på Bornholm i 1995, og vi som læsere får ikke flere informationer end Louise Rick og politifolkene. Det øger spændingskurven, og med et meget troværdigt og identificerbart plot, har Sara Blædel skabt endnu en bestsellerbog. Sproget er nemt og uden særlige finurligheder, men beskrivelserne er sanselige. Især fortællingen om lejrturen til Bornholm må vække minder hos mange.


Det eneste men i plottet er, at Louise Rick stort set ikke er i kontakt med sin familie, der har fortsat deres rejse, mens hun er taget hjem til Danmark. Det føles som en tråd, der er blevet tabt undervejs i det store net af ender, der ellers er bundet fint sammen i comeback-bogen.


Det er skønt at være tilbage i Louise Ricks liv, der både er meget mere spændende end mit eget og samtidig akkurat så banalt og rugbrøds-agtigt. Jeg har fulgt hende siden "Grønt Støv", der var min debut med krimier, og jeg glæder mig til mere fra Sara Blædels fingre.