hvide blomster

Opdateret: 4. maj 2021

15.03.2021


Fiktion, virkelighed og videnskab smelter sammen i Sissel-Jo Gazans fjerde videnskabskrimi ”Hvide Blomster”.


Sissel-Jo Gazan er forfatter og biolog og kendt for at inddrage sin naturvidenskabelige kunnen i sine bøger. Det gør hun også i ”Hvide Blomster”, hvor blomsterne er orkanens øje, mens alting rundtom er stormende bølger af smerte, svigt, død og hævn.


Jeg var helt vild med Gazans seneste udgivelse ”Blækhat”, og jeg startede med høje forventninger på ”Hvide Blomster”, selvom jeg hverken ved eller interesserer mig særligt for botanik.


Vi følger den unge pige Jenny og hendes kusine Tessas liv på Samsø, der begge vokser op i familier, der ikke emmer af klassisk kernefamilie. Tessas mor er misbruger og har flere uheldige bekendtskaber, Jennys mor er tatovør og huser desuden unge, der har lidt hårde skæbner som børn. Barndommen med kusinen Tessa, plejebørn og stakler viser Jenny, at livet har flere skarpe hjørner og farlige sider, end hun nogensinde havde forestillet sig.


En dag bliver et plejebarn slået ihjel, og mens jagten går ind på morderen, dukker flere historier op, og Gazan udruller et net af død, hævn, løgne og fortielser. Det hele er bundet op på mange forskellige karakterer, der flexer ind og ud af historien. Til sidst giver det meste mening, eller?


Efter at have læst den sidste side, sidder jeg både tilbage med uforløsthed og samtidig en følelse af at have fået en stor, litterær oplevelse.


Uforløstheden kommer af, jeg simpelthen ikke er sikker på, jeg har fået alle enderne samlet igen? Der er et væld af karakterer, skæbner og plotspor, men nu sidder jeg her og bliver i tvivl, om jeg fik hele historien med. Hvem dræbte så Betina? Var det virkelig et hjerte, der var i den køletaske, der blev afleveret i Rødding? Hvem var ham socialrådgiveren, bedstefar Palle slog ihjel?


Når jeg også føler, jeg har fået en stor, litterær oplevelse er det, fordi Sissel-Jo Gazan tager krimigenren til helt nye højder. I stedet for at følge en efterforsker eller en overnaturligt heroisk journalist, ser vi de voksnes ondskab gennem Jennys naive teenageøjne, og det gør fortællingen enormt skrøbelig og smertelig.


Samtidig kan Sissel-Jo Gazan, som en af de få danske forfattere, få videnskab til at spille en afgørende rolle i et plot og levere det, så selv en uvidende som jeg forstår det. Mens død, svigt, løgne og bedrag flytter helt ind i stuen og splitter Jenny og hendes mor, flygter Jenny ind i botanikkens verden og går i sin oldefars fodspor. Det bliver både et frirum, en vej ud af de sociale bånd, der er bundet om hende og midlet til hævn over de onde handlinger, der dukker op omkring hende.


En vigtig, interessant og smertelig bog, der kræver fokus og kontinuitet. Jeg tror, jeg skal læse den igen for at få det hele med.