Gennem dine øjne

Fremragende roman, der holder niveauet fra Effekten af Susan.


Romanen tager mig med på en rejse ind i drømmenes verden. Der hvor alt kan lade sig gøre, men det samtidigt også er lidt farligt og forbudt. Peter er hovedpersonen, der finder tilbage til skjulte kræfter, og som sammen med barndomsveninden Lisa forsøger at redde mennesker med psykiske traumer.

Peter Høeg holder fast i sine klassiske temaer om psykisk sygdom, ny, banebrydende forskning og magtliderlighed, som gik igen i fx Susan Effekten. Men plottet er nytænkende og meget spændende.


Hans ord og sætninger er bygget op på mekanisk og taktfast vis, og de går dermed hånd i hånd med plottet, hvor magtfuld teknologi udfolder sig. En gang i mellem bliver det lige en tand for meget, og jeg opdager, at jeg må tilbage, for jeg tabte tråden i en beskrivelse af en skanningsmetode.


Peter Høeg har dog en irriterende vane med at gøre læseren opmærksom på, når noget særligt vigtigt bliver pointeret eller beskrevet. Det sker for mange gange til, at det virker troværdigt. Fair nok, når det sker i et af de mange, spændende, flashback til barndommen, fordi det har en barnlig insisteren over sig. Men ellers virker det mere forstyrrende end hjælpsomt.


Jeg ved, at det er en kliché at klage over en bogs slutning. Men jeg må gøre det alligevel og opveje det med, at jeg samtidigt udstiller min egen dumhed. For jeg forstod den ikke. Overhovedet. Og det er altid ærgerligt, når alt man ønsker sig, er en god slutning på en ellers rigtig god bog.