forførernes klub

04.08.2021

Fra afgrundsdyb nedtur til personlig rejse og utopisk optur. Det er nogenlunde den tur, man er på med Flemming og forførernes klub i Thomas Rydahls nye roman.

Forførernes klub er et klasseeksempel på, at livet ikke behøver at være slut, bare fordi alt ser ulideligt sort ud. Med lidt hjælp fra filosoffen Søren Kierkegaard, et par gode venner og lidt svindel her og der, kan man kravle ud af selv det sorteste hul og stå som vinder til sidst.


Flemming er en midaldrende mand, bor i Roskilde med sin kone og to børn og lever det trygge – lettere trivielle familieliv, men en dag bliver han bedt om at pakke sine ting og finde et andet sted at bo. Han bliver naturligvis også fyret fra svigerfarens virksomhed, får en næsten uimodståelig trang til at genoptage sine ludomaniske tendenser og grave sit sorte hul dybere og større.


Men midt i al elendigheden finder han frem til en gruppe mennesker, der har sat sig for at forstå livet på et dybere plan gennem filosoffen Kierkegaard, og det får Flemming til at tage sig selv i den anden hånd og gøre noget helt, helt andet.


På sin vej svindler han en præst for tusindvis af kroner, besøger en fremmed, dement mand på et plejehjem, gør rent på en vinbar, knalder sin bedste vens kone og tager skylden for en brand, han ikke har påsat, men det er en del af realiseringsprocessen, og selvom man hele vejen igennem holder sig selv for øjnene og venter på det uundgåelige kollaps, lykkes det Flemming at komme hel og rig ud på den anden side.


Forførernes klub er en velskrevet, reflekterende, sjov og til tider filosofisk bog om menneskers måde at være i verden på og meningen med livet. Sproget er silkeblødt, rytmisk afstemt og med til at løfte læseoplevelsen.


I store dele af bogen er Flemming helt nede og slikke gulvbrædderne, og selvom det er med en humoristisk og selvironisk distance, bliver det nogle steder en lille smule for depressivt til mig. Jeg kan godt lide ideen om at flette Kierkegaards filosofi ind i en dansk hverdagskontekst med skilsmisse, uheldige affærer og et trivielt arbejdsliv, men klubmøderne sænker plottets bevægelse og gør det nogle steder for statisk.


Slutningen er til gengæld tempofyldt, overraskende og sjov, og jeg gad godt, hvis man kunne veksle lidt af fortællingen om fraskilte, forvirrede og faldefærdige Flemming til mere tid med nye og flyvende Flemming.


Fire ud af seks bøger: 📖📖📖📖