Folkets skønhed

Opdateret: maj 4

01.04.2021


Endelig fik jeg læst Folkets Skønhed, der er blevet udråbt til et af Merete Pryds Helles hovedværker i hendes forfatterskab, og det er ikke det værste hængeparti, man kan have.

Det er ikke overraskende, at Folkets Skønhed er blevet udnævnt som et af Merete Pryds Helles mest vigtige værker, og at den i 2016 blev kåret til årets roman og vinder af De Gyldne Laurbær. Nu har jeg endelig fået den læst og er fyldt op af harme, omsorg, overraskelse og taknemmelighed.


Merete Pryds Helle fortæller med en nøgtern, nærmest nøgen beskrivelse og underspillet sarkasme, hvordan det var at være barn, familie og ikke mindst kvinde op til, under og efter anden verdenskrig.


Vi følger hovedkarakteren Marie i det, der først er hendes barndomsår på Langeland, der er plaget af fattigdom, sult, hårdt arbejde, tæsk og incest. Hendes far taler med indersiden af hånden, og hendes mor er tavs og følelseskold. Alligevel holder Marie fast i sin empati og omsorg for sine søskende - også selvom hun som ældste datter alt for hurtigt får ansvar for sin store søskendeflok.


Efter nogle barske børneår flytter hun til København med elektrikeren Otto og klatrer hurtigt op ad den sociale stige og bliver en del af arbejderklassen, der trods alt ikke længere skal sulte og knokle for at være til. Til gengæld skal hun stå til rådighed, som det passer hendes mand og være både glad, sød, føjelig og kærlig, så han ikke også skal bøvle med en forstyrrende kone, når han kommer træt hjem fra arbejde.


Til sidst ender de i et nybygget parcelhus uden for hovedstaden, hvor alt burde være perfekt. Bil, have, flot køkken, søde børn og hjælpsomme naboer. Men spøgelserne fra barndommen flytter med, og Ottos vrede og mandemagt gør det samme.


Folkets Skønhed er en autofiktiv slægtsroman, der er en blanding af Pryds Helles familiehistorie og fri fiktion, og den giver et indblik i en verden, hvor Maries muligheder og stemme er reduceret til at være datterens, konens og kvindens i en tid, hvor det ikke tæller særligt meget.


Merete Pryds Helle har ikke bare givet en bid af Danmarkshistorien, hun sætter også, med sin sarkastiske undertone og spydige dialoger, kvindekampen i spotlyset, og det er både vigtigt, nødvendigt og stadig uhyggeligt aktuelt.


Fem ud af seks bøger: 📖 📖 📖 📖 📖