Et lille liv

Opdateret: 21. aug. 2019

Et Lille Liv stryger direkte ind på førstepladsen over de bedste bøger, jeg har læst.



Det er svært at skrive om "Et Lille Liv" uden at afsløre plottet, men jeg kan sige så meget, at det er den bedste bog, jeg nogensinde har læst. Den er lang, men den er så fantastisk velkomponeret, flydende skrevet og fyldt med detaljer, at jeg blev trukket ind i en verden i New York, hvor jeg bevægede mig rundt i hovedkarakterernes liv, op- og nedture.


Det er en moppedreng på 800 sider af forfatteren Hanya Yanagihara, men det er den type bog, der gerne bare måtte være dobbelt så lang. Man følger fire unge mænd under deres studietid i New York, og gennem de første 80 sider havde jeg svært ved at holde styr på, hvem vi hørte om hvornår. Men efterhånden zoomer forfatteren ind på fyren Jude, der er advokat, og han viser sig at være et yderst kompliceret menneske. Han har gennemlevet en grufuld barndom, de færreste forhåbentligt kan forestille sig, men efter at have fulgt Jude i skiftevis flashbacks til barndommen og nutiden, forstår jeg, hvad det kan gøre ved et menneske at opleve så grusomme ting.


Ud over skift i tid veksler forfatteren også mellem forskellige fortællestemmer, så man som læser oplever samme episode flere gange, men set med andre øjne. Det kan lyde forvirrende, men hver eneste gang sker det som et lille mekanisk klik, og jeg opdager næsten ikke, man glider over i hovedet på en af de andre spændende karakterer. Det er eminent skrevet og drager læseren så langt ind i hver detalje, at det næsten sitrer i kroppen.


Selvfølgelig hjælper det at læse bogen, mens man befinder sig på en frodig ø i Stillehavet, men jeg var nødt til at skrive om bogen i et postkort til min familie, fordi jeg var så grebet af den. Jeg både grinede og græd undervejs, og jeg måtte bare læse videre og videre for at finde ud af, hvordan den endte. Jeg har aldrig før været så følelsesmæssigt revet med af en bog.


Jeg kan ikke fortælle mere uden at afsløre vigtige detaljer, men jeg kan sige så meget, at jeg føler mig klogere på Jude, på livet og på, at der altid er en forklaring på, hvorfor folk er, som de er. Jeg er nødt til at sige: LÆS DEN.