EN DAG VIL VI GRINE AF DET

Thomas Korsgaard rammer plet med sin anden socialrealistiske roman.


En dag vil vi grine af det er bogen om 17-årige Tue, der bor med sin mor, far, lillesøster og lillebror. De lever et, på overfladen, trivielt liv med skole, søskendeskænderier og slatne toastbrød med Nutella. Men Thomas Korsgaard lukker læseren helt ind i hovedet på Tue, der jonglerer med meget mere en almindelige teenagetanker. Den ansvarlige, men udfordrede storebror er både bekymret for moren, der lever i utroskab og dealer med en dyb depression.


Han har også sin kamp med farens psykiske vold, der går ind under huden på læseren som skærende syle. Og ikke mindst kan Tue se til, at lillebroren Morten lever ungdomslivet med piger og alkohol, mens han selv først er ved at lære sin egen krop og lyster at kende. Tues familie er ikke den letteste at være homoseksuel i.


Thomas Korsgaards roman nummer to er en gribende fortælling, hvor sproget er legende og levende. Den kun 23-årig kunstner skriver med en selvtillid som en højtråbende officer, og alligevel er det afdæmpet, som hvis ordene blev serveret på vat.


Efter udgivelsen af den anden roman har der været meget snak om, hvorvidt Tue er Thomas og lillebror Morten er den virkelige lillebror Mathias, men uanset hvad er fortællingen skræmmende realistisk og samtidig et stykke gedigent litteratur.


Jeg har endnu den første bog til gode, men jeg glæder mig. I Thomas Korsgaard har Danmark fået en ny akrobat i hudløs ærlig socialrealisme.