de andre

11.07.2021

”Alt har en bagside” er en gammel og gennemgnasket kliché, men ikke desto mindre er den rigtig. Det understreger Mikael Josephsen med sin bog De Andre, der på alle måder viser en side af livet, der er ellers er uset og uudtalt.

Hvad gør man, når man har ulidelig tandpine og ikke har råd til at gå til tandlægen? Rykker tænderne ud med en lånt tang fra Føtex. Hvad så, når det hele bliver koldt og vådt, og man skal bruge et sted at være? Så finder man en kasseret campingvogn med fugt ned ad væggene og mug i madrasserne. Og når ens ven ikke kan finde det fix, man skal bruge om lidt, og der venter en ulidelig nedtur forude? Så stikker man et kosteskaft i røven på idioten, der har smidt det væk, lader ham slikke gulvet i campingvognen, til han finder det, og tæsker ham knækket og brækket som straf for dumheden.


Mikael Josephsen skriver kvalmende konkret om at være menneske i en verden, der ikke er skabt til skæve skæbner, om hvordan stofferne har magten, og at livet ikke er værd at leve for enhver pris. Men han skriver også om det smukke i det forfærdelige. Om at være hinandens venner, blive forelsket, hjælpe hinanden i modgang, i glimt finde ind til det liv, der var engang.


Sproget er rytmisk, nogle steder nærmest musikalsk med konsekvent korte sætninger og dybe kontraster mellem en poetisk smuk verden og en møgbeskidt bagside.


Josephsen har selv kæmpet med et årelangt misbrug, og det er med til at gøre bogen til det, den er. Nogle steder kunne jeg næsten ikke læse videre af kvalme og smerte over det liv, der ikke er noget menneske værdigt.

Men så skammede jeg mig, for hvis ikke De Andre er vigtig og nødvendig litteratur, så ved jeg ikke, hvad der er vigtigt. Den underholder ikke, den får mig ikke i sommerferiestemning, og den giver mig heller ikke en blid og rolig indgang til natten. Men den rusker i mig og efterlader mig med et vanvittigt ubehag og en ny indsigt, der har fået mig til at tænke og tale om den. Det er, hvad god litteratur kan.


Fem ud af seks bøger: 📖 📖 📖 📖 📖