Bjergsted Drømme

Bjergsted Drømme blev Jane Aamunds absolut sidste vejtrækning i dansk litteratur, og hun lukker og slukker med alt det, hun er kendt for.

Jeg var ikke helt vildt begejstret for Coloradodrømme, der ellers fik mange danske kvinder til at læse i 1990’erne. Alligevel måtte jeg have slutningen med, da Bjergsted Drømme udkom kort efter Jane Aamunds død. Det var en bog, hun egentlig selv var næsten færdig med, hun nåede bare ikke at få den udgivet.

Og jeg er glad for, jeg fik den sidste del med, selvom jeg stadig synes, det er for pladderromantisk. Den handler om kvinden Ane, der er i forklædning er Jane Aamund selv. Hun flytter til Bjergsted efter sit USA-eventyr med manden Bob, der døde.

I Bjergsted forsøger hun at finde fodfæste, men som det er sket så ofte før, bliver hun stormende forelsket. Det indleder et hedt, men også kompliceret parforhold, der trækker hende til Nordsjælland og væk fra Bjergsted. Det er også i den periode af hendes liv, hun får konstateret brystkræft. Både det og Anes knap så velfungerende forhold til hendes nye mand gør, at hun til sidst søger mod Vestjylland, hvor morens slægt er fra.


Den del er faktisk den mest spændende, for så er vi tilbage i fodsporerne på Jane Aamunds tidligere bog Lemvigkrøniken og egnen, hvor hendes mormor kommer fra.

Det er helt klart de historier, jeg bedst kan lide at læse, mens de nyere fra hendes eget liv er for fokuserede på sex, lidenskab og kærlighed. Når Jane Aamund alligevel får mig til at læse den ene af hendes bøger efter den anden, er det på grund af hendes måde at skildre hverdagen og begivenhederne på. Hun formår unægteligt at filmatisere sine scener med ordene, og selvom hun i årenes løb har fået kritik fra flere sider for både hendes plots og præmisser, kan ingen lukke øjnene for, at hun var beskrivelsernes mester.

Jeg kommer til at savne Jane Aamund, og jeg er glad for, vi fik lov til at få det sidste kapitel med.