Arabica


Med en blanding af personlige fortællinger og journalistisk akkuratesse tager journalist og forfatter Puk Damsgård læserne med til Yemen, der både er en glemt perle og et land i knæ.



Puk Damsgård er en anerkendt og Cavlingvindende journalist og mellemøstkorrespondent, men har i de senere år særligt markeret sig som en af de stærkeste danske forfattere indenfor journalistiske beretninger.


Og jeg forstår godt hvorfor. Med en blanding af journalistisk akkuratesse og strejf af skønlitterære fortællekneb binder hun fakta og følelser sammen i sin sjette bog, Arabica, der skildrer hendes rejse på den arabiske halvø med alt, hvad der hører til af krig, sorg, smerte, håb og kærlighed.


Men det er ikke bare en symbolsk rejse i et ukendt område, men en fysisk rejse med fragtskibet Titan, som fragter hende fra det nordlige Italien til Dubai med stop undervejs. I begyndelsen skal man som læser lige finde sig til rette i fortællingen og acceptere, det går lidt langsomt – som det jo gør, når man rejser med et fragtskib, der bruger 1000 tons brændstof på fire dage.


Efterhånden som Puk Damsgård lærer livet på skibet at kende, kommer der skred i fortællingerne, og så bliver det spændende. Især da hun står af i Yemen og følger i den danske opdagelsesrejsende, Carsten Niebuhrs fodspor. Hun giver et smertende og millimeterpræcist portræt af et land, der på en gang er i opløsning og står som en glemt og hengemt arabisk perle.


Vi bliver præsenteret for den kvindelige læge Shifa, der både er billedet på vanvittigt mod og den ubegribelige kvindeundertrykkelse, der stadig lever i bedste velgående. Hun vil gerne leve og lære, men selv som læge har man ikke ret til at bestemme, hvem man skal giftes med. Gennem bogen følger vi hendes kamp for at komme ud af Yemen, væk fra de snærende familiebånd og til Amsterdam, hvor livet og friheden venter hende – måske.


Bogen giver et fantastisk og forfærdeligt indblik i Yemen - et land, jeg aldrig har skænket mange tanker. De står midt i en borgerkrig. De står midt i sult, fattigdom, desperation. Men al ulykkeligheden er ikke hele historien. Yemen var efter sigende det første land til at opdage kaffeplanten og det er, modsat borgerkrig, fortællingen om en afgrøde, der samler folk. For hvis der er noget i Verden, vi er fælles om, er det kaffe. Og hvis der er noget, yemenitterne er stolte af, er det deres kaffe. Fortællingen er smuk, men hvad der kunne være endt som et gyldent eventyr er i stedet en historie med en sørgelig slutning, for det lykkedes aldrig at få en egentlig produktion på benene, og andre lande var hurtige til at få fingre i afgrøden og lukrere på det, der kunne have kastet guld over Arabien.


Rejsen skulle lige i gang, men det skal de fleste rejser jo, og da vi først forlod Titan og gik i land på den arabiske halvø var jeg solgt. Puk Damsgård mestrer i allerhøjeste grad balancen mellem fakta og fortælling, skaber en mosaik af historier og binder det sammen til et journalistisk mesterværk.


Hvis man er nysgerrig på, hvad der gemmer sig bag de forfærdelige fortællinger om Arabien, kan jeg på det varmeste anbefale at tage på tur med Puk Damsgård. Hun viser, der er håb og tro bag borgerkrig og humanitær katastrofe.