ALLE MINE MORGENER PÅ JORDEN

Opdateret: 8. aug. 2019

Troels Kløvedal giver mig lyst til at slippe alt og rejse ud i verden. Hans bog river og flår i mine sanser for også at opleve de fjerneste afkroge af kloden.


Om formiddagen lillejuleaftensdag døde Troels Kløvedal, 75 år gammel. Manden der har været alle danskeres øjne i hjørner af verden, de færreste ellers kunne forestille sig.

I Alle mine morgener på Jorden følger vi Kløvedal fra barndommen, op gennem den vilde ungdom og er med til at opleve, hvordan nysgerrigheden bliver hans levebrød gennem bøger, tv og medier.


Efter at have læst selvbiografien har jeg lyst til at droppe universitetsstudierne, sige min lejlighed op, sælge min bil og rejse ud i verden.

Godt nok virker Kløvedals liv turbulent og langt fra min kasse-strukturerede hverdag i Odense. Et liv i kollektivet Maos Lyst, fem børn med fire forskellige koner, ingen fast indkomst med pensionsopsparing og budgetkonto.


Men når jeg læser om de eksotiske rejser over de store have, får jeg lyst til selv at stikke afsted. Mærke de smukke morgener, møde en tahitiansk familie, leve af syltede avokadoer og mørbankede blæksprutter.


Og det er det, Troels Kløvedal kan. Med sit malende og beskrivende sprog trækker han i alle mine sanser, så hverdagen i Odense virker banal. Men han gør det ikke på en nedværdigende måde. Han har respekt for andre folks måde at leve sit liv på, ligesom han selv forventer at møde respekt om sit liv, der for mange sikkert fremstår turbulent og kaotisk. Men han er ligeglad. Han har levet lige præcis det liv, han ønskede, uden at lægge under for kapitalisme og bureaukrati.


Bogen er skrevet med en let pen og alligevel med en forventning om, at vi hænger på, når han gennemgår solsystemet og motoren på Nordkaperen. Noget, Troels Kløvedal kan tillade sig og kommer i mål med, fordi han er... Troels Kløvedal.


Nu er han død, men han efterlader en unik skat over sit liv, fra han var plejebarn på Lolland, over de syv verdenshave og til de sidste åndedrag på gården på Djursland.