08.04.2022

Barsk, ærlig og kærlig beretning om et vanvittigt levet liv. Og om død. Lars Høgh lukker os helt ind i det inderste af sin karriere og det inderste af sin sygdom.

Lars Høghs karriere var hæsblæsende, men ikke let. Og sådan blev afslutningen på livet heller ikke. Med sin bog Der er antal på alt, tager han os med tilbage til OB i gamle dage, til tiden med Richard Møller Nielsen, til dengang Lars Høgh selv kæmpede om en plads på landsholdet, var sportsdirektør i OB og senere målmandstræner i mange klubber og på herrelandsholdet.


Det er fascinerende at få et indblik i livet som professionel i fodboldverdenen - især i de spæde år af den professionelle fodbold i Danmark, men samtidig bliver vi taget med i Lars Høegs sygdomsforløb fra den dag, han får diagnosen og nærmest til den dag, han dør.


Det blev en kamp mod kroppen og tiden, som Høgh i over tre år vandt, inden han måtte kapitulere efter et år med en EM-semifinale og en NU-festival, han længe havde drømt om.


Det er rørende, og det er tankevækkende og forbilledligt, hvordan Lars Høgh går til sygdommen, som om det er endnu en fodboldkamp, der skal vindes.


Men min anke er sproget. Det er autentisk og lyder som Lars Høghs egne ord, men jeg bliver irriteret over de mange fyldord, talesproget og de klumpede sætninger, der bliver bliver til tunge formuleringer. Det tager faktisk noget fra oplevelsen, og selvom jeg aldrig ville lade være med at læse bogen – fordi det er vores allesammens Lars Høgh, var jeg lidt frustreret over, hvordan fortællingen blev præsenteret.


Fire ud af seks bøger: 📖 📖 📖 📖



26.03.2022

Syv portrætter af syv kvinder, der på hver deres måde er slået igennem og har trodset tiden.


Vi ku' det hele er en fortælling om syv stærke kvinder, der ser tilbage på deres liv og fortæller om, hvordan de med tiden og tendenserne imod sig er lykkedes med at skabe en karriere.


Kirsten Olesen, Bente Scavenius, Lillian Knudsen, Marianne Davidsen-Nielsen, Kirsten Thorup, Anne Knudsen og Marianne Jelved fortæller om deres liv og tanker om at blive ældre, og jeg synes, det er befriende at læse om deres tanker om alder og alderdom – hvad enten de er bange for den, hader den, eller slet ikke føler, den har ramt dem.


Fortællingerne giver et varmt indblik i deres liv, og Mette Vibe Utzon skriver lunt og let om mødet med de syv kvinder, der foregår i hjemlige rammer.


Jeg kunne nogle steder godt ønske mig endnu mere dybde og nerve i samtalerne, når nu, de faktisk har sider og rum til at gå længere ind i nogle af krogene i deres liv. Jeg kunne også godt ønske mig, Mette Vibe Utzon trådte endnu mere markant frem som fortæller - så det blev samtaler mere end portrætter.


Selvom det nok ikke helt er mig, der er målgruppen, men føler jeg mig alligevel i sindssygt godt selskab og jeg føler, jeg sidder med til kaffeslabberasen med kvinderne.


Jeg fortalte min bedstemor om bogen, og hun bad mig tage den med til hende, næste gang jeg kommer hjem. Og jeg tror virkelig, den vil ramme hende, fordi hun selv er vokset op i den tid, er kvinde og har kæmpet mod stereotyperne – og i dag er over 80 år og på papiret gammel, selvom hun heller ikke selv synes, hun er det.


Det sætter tingene i perspektiv og giver mig som ung en ro omkring, at der er tid nok til at nå at skabe mig den karriere, jeg drømmer om, blive den mor, jeg drømmer om, og at alderdommen ikke altid føles så oldgammel, når man står midt i den, som den ser ud på papiret.


Fire af seks bøger: 📖 📖 📖 📖

04.03.2022

Vi hører tit om, hvordan det er at have mistet, og vi hører tit om savnet. Men det er sjældent, vi får lov til at opleve, hvordan det er at være pårørende til en døende. Det indblik giver Vilma Sandnes Johansson.


Jeg har læst mange, mange bøger de senere år, og nogle gange har jeg spurgt mig selv hvorfor? Så er jeg nået frem til, det nok handler om underholdning eller om at leve sig ind i en fantasiverden. Men handler også om at få adgang til verdener og menneskeliv, vi ellers aldrig ville kunne få adgang til.


Og præcist sådan har jeg det efter at have lyttet til 22-årige Vilma Sandnes Johanssons debutroman Tænk ikke på mig.


Det er en smertefuld beretning om at leve med – ikke døden, men en døende tæt på. Langsomt at sige farvel til sin mor, mens hun stadig skal leve sit liv – gå på efterskole, gå i byen, være kæreste, veninde, have tømmermænd og være egoistisk og teenageragtig.


Det er den mest kontrastfyldte ungdom, man kan forestille sig, og jeg kan ikke sætte mig ind i, hvordan det må være leve i døden og i livet på samme tid.


Men Vilma Sandnes Johansson har givet mig et rørende ærligt indblik i, hvordan hendes liv med en kræftsyg mor har været. Hun beskriver omsorgen, bekymringen, savnet, der allerede er der, inden hendes mor er død, men også frustrationerne, vreden og lysten til, det snart bare gerne må ske, fordi det er lettere at savne en død end en døende.


Sproget er dejligt rent og ukompliceret uden for mange liv og død-sammenligninger og overfyldte ladninger.


Og så kan jeg anbefale at lytte til bogen, hvor den unge forfatter selv læser højt, synger og skifter mellem svensk og dansk. Det gør fortællingen enormt troværdig og autentisk.


En meget stærk og rørende fortælling og en verden, jeg ikke vidste, jeg havde brug for at besøge.


Fem ud af seks bøger: 📖 📖 📖 📖 📖